de skæve huse

Det begyndte for mange år siden med lange, smalle lærreder og huse, der nægtede at stå lige. Jeg malede dem skæve, skæve på den mest uperfekte og helt rigtige måde, og lod dem gro frem mellem træer, blomster og vild natur.

Jo mere uperfekte de blev, jo mere levende føltes de. De små huse åbnede et univers fuld af fantasi, farver og historier — et univers, der kom til at betyde alverden for mig.

Men jeg kunne ikke slippe tanken, den lå hele tiden i baghovedet: Kunne husene blive til mere end billeder? De ville noget mere ….

For omkring fem år siden opdagede jeg selvhærdende ler. Pludselig kunne husene komme ud af lærredet og ind i hænderne. 

Jeg formede, malede med akryl og så de første små, skæve huse få deres helt egen personlighed.

Senere fandt jeg via Facebook en ny mulighed, at rigtig ler kunne brændes i små indsatser, kilns, i en mikroovn. Det måtte absolut prøves. Og dér tog det for alvor fart.

Siden har hvert eneste øjeblik med ler, keramik og huse været nærmest magisk, nyder hver eneste øjeblik i værkstedet. Også i dag får hvert hus lov til at være lidt skævt, lidt vildt og helt sit eget. For det er i det uperfekte jeg synes magien bor.